Hvad er urininkontinens?
Urininkontinens refererer til en tilstand, hvor en person ikke er i stand til at kontrollere eller tilbageholde urin eller afføring. Dette fører til ufrivillig lækage af urin fra urinrøret og/eller ufrivillig lækage af afføring fra tarmene. Forskellige underliggende tilstande kan forårsage urininkontinens, og det kan behandles og håndteres på forskellige måder.
Typer af urininkontinens
Enhver, der oplever ufrivillig urinlækage eller ikke er i stand til at lade vandet frivilligt, anses for at have urininkontinens. Der findes flere typer urininkontinens, hver med forskellige underliggende årsager; derfor varierer behandlingsmetoderne og håndteringsstrategierne også afhængigt af typen:
Stressinkontinens, ofte omtalt som svækket blærekontrol, opstår, når urinen lækker ufrivilligt under fysiske aktiviteter, der øger trykket på maven, såsom at løfte tunge genstande, hoste, nyse eller grine – uden ledsagende trang til at urinere. Sværhedsgraden af denne type inkontinens er klassificeret i fire niveauer.
Akut urininkontinens involverer hyppige og pludselige trang til at urinere, selv når blæren endnu ikke er fuld. Patienter kan ofte ikke nå toilettet i tide, før blæren tømmes uventet.
Når stressinkontinens og urgeinkontinens optræder sammen, kaldes tilstanden blandet urininkontinens.
Ved refleksinkontinens kan patienten ikke mærke fylde af blæren, hvilket fører til ufrivillig blæretømning, ofte med ufuldstændig vandladning. Dette tab af følesans er almindeligt ved neurogen blæredysfunktion.
Overløbsinkontinens refererer til gentagne små lækager af urin, selv når blæren er fuld. Patienter kan også opleve en konstant følelse af trang. Dårlig blærekontraktilitet kan resultere i resturin, og blæren kan pludselig tømmes med kraft.
I sjældne tilfælde af ekstrauretral urininkontinens lækker urin ikke kun ukontrolleret gennem urinrøret, men også gennem andre åbninger i kroppen, såsom anus, vagina eller åbninger i huden (ekstrauretrale ruter; se Årsager).
Årsager til urininkontinens:
Neurologiske tilstande såsom Parkinsons sygdom, multipel sklerose, Alzheimers sygdom, slagtilfælde eller hjernetumorer, diabetes, rygmarvsskader (paraplegi), nerveskader efter operation eller psykiatriske lidelser kan føre til urgeinkontinens, refleksinkontinens eller overløbsinkontinens.
Svage bækkenbundsmuskler er en almindelig årsag til stressinkontinens hos kvinder. Den kvindelige urinrør, lukkemuskel og de omkringliggende bækkenbundsmuskler er kortere og derfor svagere end mænds. Graviditet og hormonelle forandringer gennem livet kan også bidrage til bækkenbundssvaghed. Derfor er kvinder mere tilbøjelige end mænd til at udvikle stressinkontinens. Faktorer som overvægt, mangel på fysisk aktivitet eller hyppig løft af tunge genstande kan føre til stressinkontinens hos både mænd og kvinder.
Prostata-relaterede problemer (såsom godartet prostataforstørrelse eller postoperative komplikationer) kan føre til stressurininkontinens eller overløbsinkontinens hos mænd.
Tilbagevendende blæreinfektioner, blæresten, urinvejssten eller tumorer, der forårsager urinrørsforsnævring, kan også være underliggende årsager til trangurininkontinens eller overløbsinkontinens.
Medfødte eller erhvervede abnormaliteter, kendt som fistler, kan forårsage ekstrauretral urininkontinens. En fistel er en unormal passage mellem to hule organer, som kan dannes efter operation, betændelse eller betydelig strålingseksponering. Når en fistel forbinder urinvejene med tarmene, vagina eller endda huden, kan urin lække gennem denne unormale kanal.
Ansvarsfraskrivelse
- Noget af indholdet i denne artikel stammer fra onlinekilder. Hvis der er nogen overtrædelse, bedes du kontakte os for at få det fjernet.
- De medicinske oplysninger, der gives her, er kun til reference og bør ikke bruges som grundlag for klinisk diagnose eller behandling.