Den vejledende betydning af urodynamiske undersøgelser for ren intermitterende kateterisering (CIC)

01

Urodynamiske undersøgelser kan opdeles i ikke-invasive og minimalt invasive metoder.

Ikke-invasive metoder: Måling af uroflowhastighed kombineret med blæreresidualvolumen ved hjælp af ultralyd er bekvemt og kan styre hyppigheden og intervallet af ren intermitterende kateterisation (CIC).

Minimalt invasive metoder: Teknikker som cystometri og tryk-flow-undersøgelser (CMG/PFS) muliggør en mere præcis evaluering af indikationer og kontraindikationer for CIC. De måler parametre, herunder maksimal cystometrisk blærekapacitet, blærecompliance, detrusoroveraktivitet under fyldning og svækket detrusorkontraktion under vandladning, og vejleder dermed brugen af ​​CIC og evaluerer dens effektivitet.

Anvendelse:

● Uroflow-residualurinmetoden til CIC er egnet til patienter, der bevarer delvis frivillig vandladningsfunktion.

● Fri uroflow-måling er en simpel, ikke-invasiv test, der objektivt afspejler de nedre urinvejes vandladningsfunktion. Uroflow repræsenterer hele blæretømningsprocessen og giver indsigt i funktionen af ​​blæren, blærehalsen, urinrøret og urinrørslukkemusklen, samt deres interaktion under vandladningen.

Nøgleparametre observeret:

● Maksimal flowhastighed (Qmax)

● Gennemsnitlig strømningshastighed

● Annulleret volumen

● Annulleringstid

● Flowvarighed

● Kurvemønster

Det anbefales at rapportere uroflow-resultater ved hjælp af maksimal flowhastighed i kombination med udtømt volumen og resturin, med flowhastigheder præcise til 1 ml/s og volumener til 1 ml.

02

Resturin efter vandladning (PVR) refererer til den urin, der er tilbage i blæren efter vandladning. Der findes flere metoder til at måle PVR, herunder direkte kateterisation, farve-Doppler-ultralyd og bærbare ultralydsapparater.

● Direkte kateterisation umiddelbart efter vandladning (inden for 5 minutter) giver den mest nøjagtige måling ved brug af en gradueret beholder til at måle urinvolumen. Kateterisation er dog invasiv og indebærer en risiko for urinvejsinfektion. Hvis der udføres cystometri under urodynamiske undersøgelser, kan kateterisation anvendes til at måle residualurin.

● Transabdominal ultralyd er en simpel, ikke-invasiv metode til at bestemme PVR, selvom det kræver adgang til en ultralydsenhed.

Klinisk betydning:

● Vedvarende forhøjet PVR indikerer normalt øget blæreudløbsmodstand, nedsat detrusorkontraktilitet eller en kombination af begge.

● En normal PVR udelukker ikke urethral obstruktion eller detrusor-sphincter dyssynergi; derfor kan PVR alene ikke skelne mellem, om residualurin skyldes detrusordysfunktion eller blæreudløbsobstruktion (BOO).

Detrusorunderaktivitet er karakteriseret ved nedsat kontraktionsstyrke (myogen dekompensation) og ofte ved dårlig vedligeholdelse af kontraktionen. Denne tilstand kan være primær eller idiopatisk, eller sekundær til BOO, sjælden vandladning eller neurogen blæredysfunktion.

Yderligere overvejelser: Sensorisk tærskel, første fornemmelse af blærefyldning, cystometrisk blærekapacitet og PVR er ofte indbyrdes forbundne indikatorer, der afspejler den komplekse interaktion mellem blæresans, kontraktilitet og udløbsfunktion.