Hvordan kan mennesker med rygmarvsskade forblive sunde?

Efter en rygmarvsskade har du en højere risiko for helbredsproblemer. Disse kan forhindre dig i at gøre de ting, du nyder. For at leve et sundt og langt liv skal du passe godt på dig selv. Følgende tjekliste beskriver en række ting, du kan gøre for at opretholde dit helbred.

Regelmæssige helbredstjek

Lægeundersøgelse (årlig): Regelmæssige besøg hos din læge kan hjælpe med at opdage problemer tidligt. Dette hjælper med at opretholde dit helbred og reducerer behovet for besøg på skadestuen. Diskuter eventuelle følelsesmæssige, mentale eller fysiske ændringer. Spørg om muligheder såsom aflastningsbehandling, som kan give dine omsorgspersoner, ægtefælle og familiemedlemmer en pause. Din læge bør kontrollere din hjerterytme, blodtryk, blodsukker og kolesterol.

Urinvejstest (årlig): Blære- og nyresundhed er vigtig efter en rygmarvsskade. En årlig ultralydsscanning af nyrer og blære hjælper med at opdage problemer tidligt. Din urolog kan også udføre en kikkertundersøgelse og nyrefunktionstests.

Knogletæthedstest (hvert 1.-2. år): Rygmarvsskade kan svække dine knogler og øge risikoen for knoglebrud, selv under simple daglige aktiviteter. Få foretaget en knogletæthedstest hvert 1.-2. år for at sikre, at dine knogler forbliver sunde.

Respirationstest (årligt for nogle personer): Spørg din læge, om du har brug for alkometermåling, lungefunktionstest eller screening for søvnapnø.

Kræftscreening: Rygmarvsskade kan øge risikoen for visse kræftformer. Kvinder bør udføre månedlige selvundersøgelser af brysterne. Mænd bør udføre månedlige selvundersøgelser af testiklerne. Yderligere rutinemæssige kræftscreeninger omfatter:

Koloskopi (for personer over 50)

Prostataundersøgelse (for mænd over 40)

Pap-smear og bækkenundersøgelse (for kvinder hvert 3. år)

Mammografi (for kvinder over 40, hvert 2. år)

Vigtige daglige aktiviteter efter rygmarvsskade

Spis 15-30 gram fibre dagligt. Dette hjælper med at opretholde en sund tarm.

Lindr trykket på huden. Flyt din vægt eller løft dig selv fra din kørestol hvert 15. minut. Brug puder til at reducere trykket, når du ligger i sengen.

Tjek din hud dagligt, og inspicer din kørestol regelmæssigt.

Vedligehold din kørestol og medicinsk udstyr hvert 1.-2. år. Sørg for, at de fungerer korrekt, og at din kørestols sæde er korrekt justeret.

Oprethold en balanceret livsstil

Træn regelmæssigt. Træn mindst 20 minutters aerob træning om ugen og styrketræning mindst to gange om ugen.

Drik 2 liter væske dagligt. Dette gavner din blære, tarme og blodtryk.

Hold en sund vægt. Dette hjælper med mobilitet, hudsundhed og hjertefunktion.

Stop med at ryge. Rygning er skadeligt for dit hjerte og dine lunger.

Begræns koffeinindtaget til færre end tre portioner om dagen.

Kontroller dit alkoholforbrug og undgå overdreven alkoholkonsumtion.

Øv dig i stressreduktionsteknikker.

Få en influenzavaccination hvert efterår, og hold dine vaccinationsjournaler opdaterede.

Forbliv engageret

Udvikl hobbyer.

Find et job eller gå i skole.

Bliv frivillig og giv tilbage til dit lokalsamfund.

Deltag i forskningsstudier.

Hold dig organiseret

Hold en liste over dine operationer, medicin og allergier.

Hvis du har autonom dysrefleksi, skal du altid have dit nødinformationskort med dig.

Vedligehold en hjemmedatabase med dine rygsøjlebilleder (CT, røntgen, MR).

Ansvarsfraskrivelse

Noget af indholdet i denne artikel stammer fra onlinekilder. Hvis der er nogen overtrædelse, bedes du kontakte os for at få det fjernet.

De medicinske oplysninger, der gives her, er kun til reference og bør ikke bruges som grundlag for klinisk diagnose eller behandling.